For Søren da

En fortræffelig introduktion til Søren Kierkegaard

En fortræffelig introduktion til Søren Kierkegaard

Jeg vidste på forhånd, at februar måned ville blive travl. I mit job havde jeg ansvaret for et arrangement, der havde været flere måneder undervejs, og som havde stor bevågenhed hos vores øverste ledelse. Jeg vidste også, at det ville være hårdt at mønstre nok energi om aftenen til at læse, for jeg bliver hurtigere træt, når det er mørkt udenfor. Februar måneds bog blev derfor tilpasset de forhold, og jeg endte med at vælge at læse Rikke May Kristthorsons bog om den danske filosof Søren Kierkegaard med den rammende titel “Hvem Søren var Kierkegaard?”

Bogen er skrevet i en let tone, som rammer både teenagere og voksne, selvom nogle af emnerne er ret tunge. Kierkegaards pengenød sidst i livet, hans tro på en familieforbandelse, hans triste forhold til tidligere forlovede samt hans lidt bizarre væsen og fremtoning behandler Rikke May Kristthorson minutiøst og kronologisk, så man forstår, hvorfor ham Søren skrev, som han gjorde.

Man bliver ikke vanvittigt meget klogere på indholdet af Kierkegaards forfatterskab ved at læse denne bog, men hvis man kender det en smule i forvejen, sætter bogen nogle ting på plads. Hvis man ikke kender Kierkegaards filosofiske overvejelser på forhånd, er bogen en god introduktion til at komme i gang med at læse i det mindste et værk af vores verdensberømte filosof.

Min kommende hjemstavn

En hurtig weekend i Niedersachsen i slutningen af januar gjorde ikke forventningens glæde mindre. Det var kun 12 uger før, vi ville få nøglerne til vort nye hjem, og den weekend fik vi en del praktiske forhold på plads. Udstykning er foretaget, og skel markeret med sten i jorden rundt om hus og have. Huset er forsikret fra overtagelsesdatoen. Vi har aftalt med sælger, hvad vi køber af dem (havepavillon, gardiner og enkelte, møbler), hvad der skal smides ud (gamle landbrugsredskaber, møbler m.m), og hvad der skal efterlades (møbler, der kan bruges i vores barprojekt – mere herom senere). Med en fyringsoliepris på kun 0.353€/liter aftalte vi også, at olietanken skulle fyldes op. Internetforbindelse og fastnetnummer er på plads fra overtagelsesdatoen, for hvem kan leve uden wifi? Det lille besøg kom til at vare næsten syv timer, for der skulle jo også sludres og spises madder i køkkenet.

Dagen forinden var vi kørt til Bremen for at se byen an. Jeg blev glædeligt overrasket. Midtbyen er domineret af kirker, rådhus, gamle bygninger, skulpturer og en gågade med et driftigt forretningsliv. Jeg kan se mig gå på opdagelse med kameraet her, når vi på et tidspunkt er kommet godt på plads. min begejstring blev ikke mindre, da jeg både blev en lækker neglelak og et par flotte sko rigere.

For at kunne gå til alt havde vi valgt et hotel i midtbyen. Faktisk lå Ramada Überseeblick kun et stenkast fra domkirken og gågaden. Hotellet havde en aftale med nabohotellet om parkering, så havde vi ikke fundet en parkeringsplads på gaden udenfor, havde det ikke været et problem. Indtjekning foregik glat, og udsigten fra vores værelse på øverste etage bød på et kik ud over byens tage. Da vi fik skruet op for varmen, blev det rigtig hyggeligt. Næste morgen fortsatte den gode betjening ved den lækre morgenmadsbuffet og ved udtjekning, og vi gik glade og tilfredse fra hotellet med en fornemmelse af, at her kommer vi gerne igen. Det var bestemt en kontrast til vores sidste hoteloplevelse på The Reef i Frederikshavn.

Aftensmaden skulle være typisk tysk, og hvad er mere tysk end en schnitzel og et glas hvedeøl? Et bryggeri måtte da kunne byde på begge dele, så vi gik forventningsfulde ind på Schüttinger Gasthausbrauerei. Lydniveauet var meget højt, selvom der ikke var fyldt op. Vi fortsatte længere ind i restauranten forbi store kobberkedler og gik et par etager op. Her fandt vi et bord i et afsides hjørne, hvor vi i det mindste kunne høre hinanden godt nok til at kunne føre en samtale. Lynhurtigt havde vi en tjener ved vores side. Desværre kunne han ikke byde på hvedeøl, men vi kunne prøve huset mørke øl. Okay, men en stor så. Vi var vel i Tyskland. I menukortet kunne vi læse, at en lille øl var 0,4 og en stor en hel liter. Nåja, vi skulle ikke køre derfra, så det gik nok. Tjeneren bragte os dog kun en lille, og lynhurtigt efter bestilling af to schnitzler mit pommes fik vi serveret to friturestegte tingester, der kun med meget god vilje kunne kaldes schnitzler wienerart. Jeg behøver ikke at fortælle, at vi hurtigt indtog den sølle måltid, skyllede den gennemsnitlige øl ned og gik videre og fandt et hyggeligere sted?

En kulturpolitisk bar i en af Bremens hyggeligste gader

En kulturpolitisk bar i en af Bremens hyggeligste gader

Aftenen sluttede på Ständige Vertretung, også kaldet StäV, i den hyggelige Böttcherstrasse. Her er der tale om en restaurant/café/knejpe med kulturelle indslag i form af billeder af landets politiske historie på væggene. Rygtet vil vide, at der på væggen også findes et billede, hvorpå den tidligere statsminister Anker Jørgensen figurerer, men det kan jeg hverken af- eller bekræfte. Stedet var på mange måder både besynderligt og sjovt. Stilen var med lidt god vilje afslappet og sammensat, og klientellet var meget varieret. Vi så både ældre ægtepar, der delte et måltid og en flaske vin, forretningsmænd på forretningsmiddag, teenagere i færd med at varme op til nattens bytur og modne mennesker, der lige droppede ind for at få en enkelt øl og snakke sammen. Tjenerne var søde, hurtige og friske, så det blev heldigvis en god afslutning på aftenen og dagen.

Udfordring #1 – En bog om måneden

Som jeg allerede har skrevet, bryder jeg mig ikke særlig meget om nytårsforsæt. De fleste formår ikke at holde dem, og som regel udspringer de af dårlig samvittighed mere end af viljen til at skabe en forandring. Derimod holder jeg meget af en udfordring i ny og næ. Ja, jeg indrømmer det. Jeg er typen, som springer ud i det, hvis andre siger “du tør ikke”. Det giver gerne nogle fantastiske oplevelser, også selvom man fortryder lige i det øjeblik, hvor man siger “jo, selvfølgelig tør jeg”. Jeg kunne have sparket mig selv, da jeg midt ude i Østersøen efter 29 timer med hårdt vejr og opkast sagde ja til at sejle en tur i gummibåd. Men igen blev det en fed oplevelse, da jeg først havde fået overlevelsesdragten på, og båden hoppede fra bølgetop til bølgetop.

Tilbage til udfordringerne. Med tiden udvikler man vaner og tankemønstre, som måske slet ikke er gode for en. Sådan er den menneskelige natur bare. Den er doven, så den tager altid den nemmeste vej. Det fører til rutiner, som kan være meget sunde, f.eks. at spise morgenmad, men det kan også føre til vaner, som bliver forældede eller bare uhensigtsmæssige. En af mine dårlige vaner er, at jeg om aftenen lige skal tjekke min iPad underforstået læse emails og nyheder, se venners opslag på Facebook, lade mig underholde af dokumentarer og klip på YouTube og Netflix osv. osv. Inden jeg får set mig om, er det sengetid, og så er jeg for træt til at læse.

Nu skal det være slut. Jeg har altid holdt af at læse bøger. I de senere år har jeg mest læst faglitteratur, men jeg har da taget en krimi her og der. Som regel bliver det mest til en lydbog, mens jeg kører bil, hvilket jeg gør ret meget, men jeg savner den gode, solide følelse af en rigtig bog mellem hænderne. Af at vende siderne i begejstret forventning. Af at se bogmærket synke dybere og dybere ned gennem antallet af sider, når jeg lægger bogen fra mig. Af at blive venner med hovedpersonen og nærmest komme til at savne ham eller hende, når bogen er læst til ende. Af at blive udfordret på mine formodninger og holdninger.

Det er skønt at læse en bog på fransk igen. Det er vist kun sket et par gange i de sidste fem år.

Det er skønt at læse en bog på fransk igen. Det er vist kun sket et par gange i de sidste fem år.

I år 2016 sætter jeg mig det mål at læse mindst én bog om måneden. Det er et overkommeligt mål, men dermed også opnåeligt. Jeg ved, at jeg får meget travlt på mit arbejde i februar og marts, og i april overtager vi vores nye hus, og så skal der males og indrettes til den store guldmedalje. Det bliver nogle travel måneder, men så må jeg afpasse ambitionsniveauet derefter. Måske vælge en pixiebog, hvis det går helt galt. Første bog er allerede godt på vej. Soumission (på dansk “Underkastelse”) er en roman af den franske forfatter Michel Houellebecq. Den handler om Frankrig i en nær fremtid, hvor en muslimsk koalition har vundet præsidentvalget. Kvinderne forsvinder fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder, de studerende konverterer til islam, og den fallerede universitetslektor Francois må revurdere sit lidt sølle liv.

Nytårsforsæt

Så blev det pludselig 2016. De sidste uger af året går altid utroligt hurtigt, og inden man får set sig om, er det blevet 1. januar, og juletræet skal pilles ned og pynten pakkes væk. Vi havde en dejlig, stille jul og nytår i år. Juleaften holdt vi hjemme med deltagelse af svigerforældre samt bror og svigerinde. Nytårsaften hyggede vi med naboerne med god mad og vin. Der var heldigvis ingen tømmermænd at spore på den første dag i året, men jeg må indrømme, at jeg klarer mig meget dårligt med at komme sent i seng og sove for lidt.

I dagene efter nytår er der kotyme for at udtænke mere eller mindre realistiske nytårsforsæt. Man skal tabe sig, dyrke mere motion eller kvitte smøgerne. De er alle prisværdige mål, men desværre er det en meget lille minoritet, som formår at holde et nytårsforsæt. Hvordan kan det være? Med min coachingbaggrund vil jeg sige, at det er fordi, vi er alt for dårlige til at sætte mål. Vi slinger noget ud, som bunder i dårlig samvittighed snarere end et reelt ønske om forandring. Sådan nogle mål er intet værd.

Væk-fra-mål er dårlige mål, for de siger ikke noget om, hvilke goder du vil opnå med dit nytårsforsæt. Find derimod på til-mål, som fortæller, hvad du vil opnå i det nye år.

Sæt dig hellere ned og analyser, hvad du egentlig gerne vil opnå, og hvorfor du vil opnå disse ting. Vil du tabe dig? Okay, men hvad handler det om? Helbredsårsager, frygt for fordømmelse, bedre selvværd? I stedet for at sige, at du vil tabe dig x antal kilo i det nye år, er det bedre at sigte efter et sundt BMI. Du vil være sund (og dermed også slankere).

Har jeg et nytårsforsæt? Nej, ikke rigtigt. Jeg har derimod et antal udfordringer, som jeg vil give mig selv. Mere herom senere!

Vi mangler alt og ingenting

Om mindre end fire måneder skal vi indrette og fylde et 260 kvadratmeter stort hus med ting og møbler, som vi vil elske at være omgivet af. Vi kunne selvfølgelig bare tømme vores hus i Danmark, men da vi stadig skal have et sted at være, når vi er på ferie derhjemme, vil vi ikke rydde det for alt.

Gennem de seneste treogethalvt år arbejdede jeg i en by 200 km fra vores fælles hjem. Jeg var nødt til at have en lille lejlighed der, så jeg ikke skulle køre de 400 km frem og tilbage hver eneste dag, selvom det da hændte, at jeg gjorde det (hvor er de selvkørende biler, når man skal bruge dem?). Af den grund har vi allerede dobbelt op af mange ting såsom mikrobølgeovn, service, køkkenvægt, blender osv. Min sovesofa/gæsteseng og spisebord kommer helt sikkert med til Tyskland, men så er der stadig 240 kvadratmeter at fylde. Hverken min mand eller jeg er tændte på tanken om at skulle købe en masse nye møbler. For det første vil det være hundedyrt, og for det andet ville det føles som unødigt, når der på diverse sites sælges tonsvis af second hand ting. Hvor billigt, men stadigt lækkert kan man egentlig indrette sig fra kælder til kvist? Det må komme an på en prøve. Prøven skal bare ikke udføres via genbrugsbutikker eller salg fra private i Tyskland. Der er simpelthen for langt fra den lyse og lette skandinaviske stil til de tyske klumpedumpede spiseborde og spraglede sofaer syd for grænsen.

Hvor billigt kan man indrette et stort hus uden at gå på kompromis med kvalitet og design? Følg med her på bloggen og få svaret i løbet af 2016!

På vej hjem fra vores (ud-)flugt i Skagen stoppede vi ved et byggemarked, hvor der var en outlet store tilknyttet. Hold da helt op. Vi manglede sørme mange ting, som vi heldigvis kunne købe her til næsten ingen penge, og som man ikke kan købe som genbrug: malertape, vinterposer til planter, plastbarriere til køkkenhaven, en skobørstefrø og meget andet. Egentligt stod vi ikke og manglede det, men når vi overtager vores tyske hus, skal der males, slibes, tætnes, plantes og renses sko. Har jeg nævnt, at jeg glæder mig?

This entry was posted in Hus.

En romantisk miniferie i støj og svineri

Kort før jul gik det op for mig, at jeg havde en del bonuspoint gennem et flyselskab, som ville blive ugyldige ved slutningen af året. What to do? Tja, min mand og jeg syntes, at vi trængte til lidt forkælelse, så vi bookede et par overnatninger på Scandic-hotellet The Reef i Frederikshavn. Afslapning, et skønt hotelværelse, hygge, god mad, sauna og et glas rødvin eller to var lige det vi trængte til.

Måske skulle teksten have været på svensk. Det synes nemlig at være hotellets hovedsprog.

Måske skulle teksten have været på svensk. Det synes nemlig at være hotellets hovedsprog.

Desværre var disse ting ikke at finde på The Reef. Tværtimod! Hotellet var fyldt med børnefamilier på kokain. Eller sådan virkede det. Der var konstant råben, skrigen og svineri overalt. I vandlandet var døren til udendørsarealet gået i stykker, så man kunne ikke komme i sauna uden at svømme derud. Noget som min mand ikke var i stand til på grund af en nylig operation (og bl.a. årsag til vores behov for afslapning og parhygge). Overalt løb børn amok, mens forældrene opgivende trak på skuldrene. En høflig henstilling til lidt ro i form af et skilt på døren havde ingen effekt hverken om aftenen eller om morgenen. Selv hotellets eget personale ignorerede det. I hvert fald var det en ansat, der pludselig åbnede døren til værelset, da vi var ved at gøre klar til at gå ud. Personalet gjorde i øvrigt deres bedste både i receptionen og i restauranten, men de kæmpede forgæves mod affald, støj og våde dabber. Oplevelsen var stresset, ubehagelig og forvirrende.

Jeg skal lige sige, at jeg på ingen måde hader børn. De er ganske udmærkede efter en time i ovnen på 200 grader og med barbecuesovs (just kidding!). Det var bestemt ikke børnenes skyld, at vores ophold blev så ringe. Tværtimod må der være nogle forældre, som af en eller anden for mig uforståelig grund synes, at det er okay at lade sine to piger på cirka fire år løbe og lege alene og uden opsyn på hotellets gange. Og der er også nogle forældre, der ikke kan se problemet i at lade deres helt små børn lege på de mest befærdede arealer i lobbyen. Kan forældrene virkelig ikke selv se, at det er en hån mod andre betalende gæster og ganske uansvarligt over for deres egne børn? Eller er forældrene curlingbørn, som selv er blevet voksne (eller i hvert fald gamle nok til selv at få børn), men som aldrig selv har fået sat grænser og derfor heller ikke er i stand til det over for deres egne børn? Eller er jeg blevet en gammel, sur dame?

Heldigvis kunne vi i løbet af dagen søge tilflugt på en udflugt. Turen bragte os via Strandby til Skagen, hvor vi havde en hyggelig dag på trods af det stormfulde vejr. Vi aflagde besøg ved den tilsandede kirke og forsøgte at regne ud, hvornår vi sidst havde været der. Det er nok seks eller syv år siden i forbindelse med et geocaching-event arrangeret af Sjanten og Pylle (i de kredse kender vi faktisk kun hinandens geocachernavne). Det blev da også lige en enkelt cache. Læs mere om den sjove hobby på geocaching.com.

image

Kirke, sømærke, turistattraktion

This entry was posted in Rejser.

Velkommen!

Ved slutningen af et kalenderår er det tid til at gøre status over året, der gik, samt at forberede sig til det kommende år. For mit vedkommende står både 2015 og 2016 i forandringernes tegn.

Hus

Vores tyske hus

Det forgangne år bød blandt andet på et nyt job i Hamborg og huskøb på landet uden for Hamborg. Det nye år kommer til at byde på nye udfordringer bade arbejdsmæssigt og privat, når min mand og jeg flytter permanent til Tyskland og skal indrette os i det hus, som vi overtager i april.

Det bliver hårdt. Alt vil være nyt, og vi har meget lidt netværk at trække på, men det bliver også en fantastisk rejse. Den vil jeg gerne dele med jer!

Køkkenhave

Det bliver spændende med en stor køkkenhave

På denne blog har jeg tænkt mig at dokumentere forløbet, mine små og store projekter samt mine tanker undervejs. Du er velkommen til at læse med, more dig, gyse med mig og grine ad de fejltagelser, som er uundgåelige, når man skipper sikkerhedsnettet derhjemme og giver sig i kast med nyt job, ny bolig og nyt sprog mere eller mindre på én gang. Hop på vognen og kør med!